1-2-Trios - for øvede brugere

Dette Trios kursus er for de øvede brugere. Der fokuseres stærkt på de forskellige dele og elementer i Trios-softwaren og det forventes, at brugerne er både bekendte og lettere øvede i basal brug af Trios - evt. som beskrevet i kurset 1-2-Trios for begyndere.

På dette kursus gennemgåes og øves i:

  • De unikke dele ved 3shape Trios Smile design. 
  • Fuld digital protokol vedr. overførsel af virtuel ansigtsbue til virtuel artikulator i forbindelse med større rekonstruktioner. 
  • Kliniske fordele ved patient specific motion. 
  • En introduktion til 3D print med Trios. 
  • Hvordan bruger du Trios patient monitorering (TPM) på en etisk, praktisk og rentabel måde.
  • Hvordan implementerer du TPM i din praksis, sikrer dine data, journaliserer dine fund og anvender det som branding af din praksis.

Tandlæge Martin Heiden har et indgående kendskab til TRIOS, da han har anvendt og deltaget i udviklingen af både software og hardware i samarbejde med 3shape de seneste 9 år. Alt foregår i dag 100% digitalt i hans daglige arbejde og kurset indeholder derfor en stor mængde kliniske eksempler på gennemførte behandlinger, hvor TRIOS har gjort en forskel. 
 

Her er en udtalelse fra hans seneste kursus: 

Vi havde fornøjelsen af, at have Tandlæge Martin Heiden til at undervise en hel dag i Trios Patient Monitorering, samt en bunke tips og tricks i vores daglige workflow med vores digitale Triosscanner. 

Martin underviste med høj faglighed, humor og rigtig god energi. Vi havde stort udbytte af undervisningen og kan bruge rigtig mange ting i vores kliniske arbejde med det samme. Martin er dejlig uformel i sin undervisning og lagde op til løbende spørgsmål og diskussion. 

Man kan se der er brugt rigtig mange timer på præsentationen, som er gennemarbejdet grafisk og med mange illustrative videoer. Arbejder man med Trios er kurset et must og får vores varmeste anbefaling.

Steffen Jørgensen, Maria Boddum og Søren Z. Mikkelsen, Indehavere TandlægeCentret, Vestertorv, Randers

Lecturers

Events

Radisson Collection Royal Hotel
Hammerichsgade 1
1611 Copenhagen V
Danmark