Tandrensning for Klinikassistenter Hands-on Begynder - Take Away på egen klinik
Book 4 timer på egen klinik
Kurset kan bookes til egen klinik til 4-8 deltagere
Course price
3.995 DKK pr. deltager + transport
DentaNet medlemmer 10% rabat
Course language
Dansk
Course difficulty
Begynder
Course rating
5.8 / 6.0
what did you think of the course overall?
5.9 / 6.0
To which extent would you recommend this course to a colleague?
About the course
Ved at uddelegere tandrensninger til klinikassistenter frigøres tandlægens tid til større og mere profitable behandlinger. Samtidig tjener opgraderingen af klinikassistenter til større arbejdsglæde og dermed fastholdelse af medarbejderne i deres job.
Lær at rense på rigtige personer!
Kursets formål er at give uddannede klinikassistenter en tilstrækkelig teoretisk viden om det parodontale vævs anatomi og patologi til at kunne foretage almindelige tandrensninger på patienter med sund gingiva eller gingivitis.
Det teoretiske indhold skal også sikre, at klinikassistenten kan foretage instruktion og motivation af patienten i optimal mundhygiejne samt forklare patienten om årsagssammenhænge mellem svigtende mundhygiejne og tandsygdomme.
Den største udfordring er at prøve at rense på rigtige patienter. Vi har derfor tilrettelagt kurset således, at deltagerne i videst mulig udstrækning kommer til at rense på rigtige personer dvs. de andre deltagere.
Risikobaserede patienttilsyn og journalføring
Kurset vil også fokusere på det risikobaserede patienttilsyn i forhold til, hvad der kan uddelegeres, og hvad man skal være opmærksom på i den henseende.
I undervisningen vil vi se på både patientforløb og journalføring, samt hvordan et uddelegeringsdokument rent praktisk kan se ud.
Vi ser desuden på, hvad der er vigtigt i forhold til patientsikkerheden, når det kommer til medicinsk anamnese, diagnoser og røntgenbeskrivelser - herunder optagelse og hvad et patientoplysningsskema og en patientsamtykkeformular bør indeholde.
Sådan booker du
Har du spørgsmål og forespørgsel på en dato for kurset på jeres egen klinik, så send en mail til Peter på pg@dentanet.dk
Course programme
4 timers undervisning
Del 1: Teori
• Den danske Autorisationslov af 1. jan. 2009.
• Gennemgang af sund og inflammeret gingiva/pa og pochemål.
• Henvisning til tandlæge, evt. tandplejer.
• Gennemgang af årsagerne til gingivitis og
parodontitis ved en individuel vejledning og instruktion af patienten.
• Kommunikation med patienten.
• Korrekt tandbørstemetode og interdentalt
renhold.
• Gennemgang af bløde og hårde belægninger.
• Fingerstøtte og ergonomi under tandrensning.
• Scalingsinstrumenter og scalingsmetoder.
• Afpudsning.
• Scaling på modeller.
Udarbejdelse af et forslag til hvordan et uddelegeringsdokument kan se ud i forhold til det risikobaserede tilsyn.
Patientforløb og journalføring: hvad der er vigtigt i forhold til patientforløb og journalføring med henblik på medicinsk anamnese, diagnoser/indikationer, patientsamtykkeformularer og røntgenbeskrivelse samt optagelse.
Del 2: Praktik
• Scalingsinstrumenter og scalingsmetoder.
• Afpudsning.
• Scaling med håndinstrumenter, EMS.
Del 3: Erfaring på egen klinik
• Tandlægen godkender et antal behandlinger og praktiske parametre, hvorefter endeligt kursusbevis fremsendes.
Course lecturer
Tandplejer Admira Jahic
Admira Jahic er uddannet tandplejer fra Københavns Universitet i 2009. Hun har en særlig interesse for tandrensning, parodontosebehandling samt tandregulering.