top of page
Gyf lys blå.png

Cliniclands / Henry Schein

Henry Schein - verden største dentaldepot kommer til Skandinavien

Cliniclands / Henry Schein

 


Til DentaNet Symposium 2020 kunne vi løfte sløret for en ny forbrugsvareaftale med Henry Schein / Cliniclands. Aftalen gælde for både Danmark, Norge og Sverige.

Vi har brugt et halvt år på at forhandle aftalen med hjem, og undervejs har vi brugt input og indkøb fra alle de DentaNet medlemmer, der har ønsket at bidrage til data-grundlaget.


Alle depoter har været indbudt til forhandlinger og havde mulighed for at byde ind med priser på en prisliste, der var lavet ud fra 12 måneders indkøb på tværs af de indmeldte indkøb fra medlemmerne.


I sidste ende så vi en signifikant besparelse i forhold til den samlede prisliste - også når man så på de fleste varer en til en.


Men endnu vigtigere er det, at vi har vendt op og ned på prisbegrebet. I stedet for at tale procenter af nogle uigennemsigtige bagvedliggende priser, har vi forhandlet en fast prisliste hjem, der tager udgangspunkt i Henry Schein / Cliniclands egne indkøbspriser, hvortil der er lagt en fast procent på hele listen af over 100.000 forskellige varer.


Derfor giver det heller ikke mening at tale om rabatsatser, og den besparelse, som man kan opnå, er derfor også afhængig af, hvilke priser man i forvejen handler til rundt omkring.


Du kan se hele aftalen og forudsætningerne for at benytte ved at klikke her.





Henry Schein - verden største dentaldepot kommer til Skandinavien

Det er ikke hvem som helst, som nu bevæger sig ind på markedet i Skandinavien.


Henry Schein er med over 40 mia. DKK i årlig omsætning indenfor dentalrelaterede varer og 19.000 ansatte i hele verden en absolut mastodont indenfor tandlægebranchen uden for Skandinavien. De har over 29 distributionscentre rundt omkring i verden og over 1.000.000 kunder.


Udover, at Henry Schein har verdens største sortiment af dentale varer samt forhandler alle de største varemærker, kan Henry Schein også tilbyde et heldækkende private label sortiment under deres eget Henry Schein navn. Det skandinaviske marked bliver dækket af det centrale Henry Schein lager, der ligger i Hamburg, Tyskland.


Alt i alt er der over 100.000 varer i deres sortiment og de sender dagligt over 134.000 pakker.






Der har i rigtig mange år været rygter om, at Henry Schein vil træde ind på det skandinaviske marked, men i sommeren 2019 blev dette en realitet med opkøbet af det svensk baserede Cliniclands.


For DentaNet har vi ydermere set en stor fordel i samarbejdet med en global spiller, da dette alt andet lige letter adgangen til materialer og udstyr, som mange af vores udenlandske foredragsholdere introducerer deltagerne for.



Hvordan kommer vi i gang med at bruge DentaNets aftale med Cliniclands / Henry Schein ?



Forud for en aftale vil man få lavet en indkøbsanalyse af Henry Schein / Cliniclands, som man kan forholde sig til, før man skifter over på forbrugsvareaftalen med DentaNet, der også omfatter prisgaranti på småudstyr og hånd- og vinkelstykker.


Skulle man klart imod vores forventning ikke opleve at opnå en besparelse ud fra analysen, så giver DentaNet til gengæld klinikken et gavekort på 10.000 kr., der kan bruges på kursus-deltagelser hos os. Ifølge Lægemiddelstyrelsen skal det dog være klinikejeren, der benytter sig af dette gavekort. Så enten har man således en mulighed for at spare penge på sit indkøb eller også oplever man at kunne komme gratis til nogle kurser.


Du kan booke dette analysemøde ved at downloade og udfylde formularen ved at klikke her.


Den tager du et billede af og den udfyldte formular sender du til pg@dentanet.dk. Herefter kontakter Cliniclands / Henry Schein dig hurtigst muligt og aftaler en tid til at gennemgå analysen.


bottom of page